søndag den 29. marts 2015

Interview Med Alberte Fra Bloggen Whittaheart.

Hejsa alle sammen! Hold op jeg har savnet at blogge, og jeg undskylder virkelig at bloggen har været så stille. Jeg har været igennem en stor operation, og været meget indlagt, så jeg har slet ikke haft tid til at opdaterer men jeg er tilbage nu! Og jeg starter simpelthen bloggen op igen, med et interview med en blogger som jeg elsker at følge, og som er super sød! Det er søde Alberte Whitta, og i kan finde hendes blog lige her... Hun er som sagt super sød og har en virkelig fed stil, så man kan ikke andet end at blive forelsket i hende! Men som sagt så håber jeg i vil nyde indlægget, og lad os så komme igang! :) 


Hvorfor valgte du at starte din blog? 
Jeg valgte at starte min blog da jeg var på ferie i Spanien, og desværre blev syg med feber. Derfor vidste jeg ikke hvad jeg skulle lave på hotellet, når hele familie lå ved poolen- så jeg valgte at lave en blog, hvor jeg lagde billeder ind fra ferien. Da jeg kom hjem var jeg blevet bidt af blogging, og kunne ikke stoppe.

Hvordan finder du inspiration til dine indlæg? 
Jeg finder ofte inspiration i modeblade som 'Cover' og 'Elle' men ellers finder jeg også ofte inspiration i gadebilledet. København er fyldt med sindssygt unikke og inspirerende personligheder med en rigtig lækker stil.

Har du nogle gode råd til folk som gerne vil starte en blog? 
Det er vigtigt at spørge sig selv hvorfor man vil blogge. Nogle starter en blog fordi at de gerne vil inviteres til events, få gratis gaver og blive 'kendt' og det er en rigtig dårlig ide, for det er virkelig hårdt arbejde at drive en blog, og det tager lang tid at få succes (hvis man får succes) så det skal være lysten til at være kreativ som driver værket. HVIS man så bliver super succesfuld, så er det også dejligt at have en afslappet tilgang til bloggen, og huske at man bare gør det for sjov.


Hvor langtid bruger du på din blog hverdag?
Jeg brugr nok cirka en time på at lave et blogindlæg, og derefter bruger jeg også en time eller to på at besvare mails.

Hvordan mener du fremtiden ser ud for dig og bloggen? 
Jeg bliver selvfølgelig ved med at blogge lang tid fremover - jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden min blog, og ligenu er jeg også rimelig overbesvist om at jeg stadig er blogger den dag jeg får børn og familie, haha.

Hvad er det bedste og værste ved at blogge?
Det bedste ved at blogge er kommunikationen med mine læsere. Jeg elsker simpelthen når mine læsere skriver til mig, eller har en holdning til nogle af de ting jeg spørger om i mine blogindlæg. Det betyder alverdens for en blogger at mærke man har nogle modtagere, det er guld værd.
Det værste ved at være blogger er for mit vedkommende at jeg altid er usikker på om jeg gør det godt nok. Om jeg er inspirerende nok, nytænkende nok eller smart nok.


Er der nogle blogs du følger og læser fast på og hvilke?
Jeg er ret pjattet med bloggen Cathrineurhammer.dk - hun har sku en fed stil, og jeg bliver meget inspireret af hende. Derudover har min veninde sofieparelius.dk også en blog som jeg misunder helt vildt! Hendes billeder er fantastiske, og hendes outfits er altid lige i øjet.

Er der noget i dit liv du gerne vil ændre?
Uha, det er et godt spørgsmål! Men nej, det tror jeg faktisk ikke. Jeg ville simpelthen være så nervøs for at jeg kom til at ændre noget, som så gjorde at mit liv ville være helt anderledes i dag - og jeg ønsker virkelig ikke at få et anderledes liv. Men hvis jeg skulle ændre noget, så skulle det nok være i de situationer hvor jeg har sagt ja til noget som jeg ikke havde lyst til - det er vigtigt at man lytter til sin mavefornemmelse, og det var jeg ikke så god til da jeg var lille.


Jeg siger tusind tak til søde Alberte for at ville være med her på bloggen, og husk at tjek hendes blog ud.. det har hun virkelig fortjent! Skriv gerne om interview med bloggere er noget i vil have fast her på bloggen, fordi så vil jeg gerne gøre det, da jeg selv synes det er super hyggeligt! God søndag alle sammen! :) 
Kys Nicoline. 

1 kommentar:

Tak for dine søde ord, det varmer altid! :)
Jeg læser alle kommentar igennem, og lover at svare så mange jeg kan. :)