onsdag den 31. december 2014

Page 365 of 365.


Hejsa cuties og godt nytår. Inden jeg skal igang med at gøre mig klar til i aften, tænkte jeg at jeg lige ville tjekke ind. Tænk at 2014 faktisk slutter i dag, og 2015 begynder. Jeg synes virkelig tiden går for hurtig lige nu, og man slet ikke kan nå at nyde alle de dejlige ting der sker. 2014 har personligt for mig været det bedste år nogensinde, og er spændt på hvad 2015 bringer. 

Jeg har i 2014 tabt 36 kg, hvilket i sig selv er en virkelig stor sejr for mig, og jeg er så stolt af mig selv og kunne ikke ønske noget bedre for mig. Det har været en hård kamp og er det stadig, men er sikker på intet kan slå mig ned mere, efter jeg har gennem gået dette. Det har virkelig været det bedste valg jeg nogensinde har taget for mig selv, og jeg vil aldrig gå tilbage til de usunde vaner. På grund af min sunde levestil, har jeg også brugt rigtig mange timer i køkkenet og jeg elsker det! Jeg er virkelig blevet glad for at stå i køkkenet og lave lækker sund mad, og er så glad for alle de lækre bøger jeg har fået i julegave og jeg ved 2015 bringer flere gode stunder i køkkenet. 

Jeg har også i 2014 lært mig selv bedre at kende, og er kommet frem til hvem jeg er og hvad jeg står for. Igennem mit vægttab har jeg fået mine øjne op for hvem jeg er, og jeg er begyndt at hvile mere i mig selv og få meget mere selvtillid end jeg havde før. Samtidig har jeg også fundet ud af hvem mine rigtige veninder er, og hvem der ikke er. Det er en lang process og det er stadig noget jeg kæmper med, men heller være omringet af mennesker der vil dig det bedste, end at have en masse falske veninder, som faktisk ikke vil være der for dig når du virkelig har brug for det. 

2014 har også været et rigtig godt år for min blog, men nu har den jo heller ikke været igang så længe. Jeg har fået et samarbejde med Allevo, som jeg er så taknemlig for og været med i L'Oreal trendsetter konkurrence, og gik videre til semifinalen. Det har virkelig været et spændene år for bloggen, og jeg er super spændt på at se hvad 2015 bringer, men jeg er sikker på det kun kan blive godt. 

Så alt i alt har 2014 været mit bedste år hidtil, hvor der er sket så mange ting for lille mig. Det har også været et hårdt år, men sådan vil det være hele livet igennem. Som sagt er jeg spændt på hvad 2015 bringer, og jeg ved at kun 2 måneder inde i året venter der en stor mave operation, som jeg ser frem til og en rejse til Liverpool og London. Så jeg er super klar og spændt på 2015! 

Vil smutte af og gøre mig klar til i aften, og så må jeg se om jeg kan få smidt et indlæg op af mit outfit i morgen, hvis der er stemning for det. Men igen godt nytår alle sammen og pas nu godt på hinanden og vi ses jo i morgen, i det nye år! ;) 
Kys Nicoline. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for dine søde ord, det varmer altid! :)
Jeg læser alle kommentar igennem, og lover at svare så mange jeg kan. :)